7 år …..

Den 1. februar kunne vi fejre vores 7 års fødselsdag! Vi – der har været med fra start – synes, at tiden er fløjet afsted. Det må jo også betyde, at det har været en god tid at se tilbage på! Vi er stadig meget stolte af vores lille sted. Vi glædes hver dag over, at vi har skabt et fællesskab, hvor man føler sig hjemme og godt tilpas uanset, om man bor her, arbejder her eller bare kommer forbi. Vi er stolte over, at fortællingen om Hobro Friplejehjem er positiv og at vi beviser dagligt, at ingen behøver af frygte den sidste tid på et plejehjem, når bare der er hjerterum, kærlighed og faglighed blandet sammen i den store morter, der krydrer hverdagen. Så tillykke til OS !