Køkken 1

Der er gang i køkkenet…

Og idag dufter der af pandestegte frikadeller, som er dagens frokost sammen med stuvet hvidkål. Vi laver frisk mad alle ugens 7 dage, så der er altid gang i køkkenet, og vores beboere kan altid følge med i, hvad der er på dagens menu. Vi har vores helt egne kartoffelskrællerdamer, som troligt tager denne tjans, hvis der skal kartofler på bordet. Det er en stor hjælp. Vores køkken er altid i løbende dialog med beboerne omkring forslag til menuen og kaster sig gerne ud i nye opskrifter. Ja, vi spiser godt på Hobro Friplejehjem!